NSH NORDIC
Værner om miljøet og vores mål er at reducere forbruget af emballage i hele værdikæden samt genbruge så meget emballage som muligt. Derfor arbejder vi hele tiden på at optimere indpakningen af vores produkter ud fra hvad der reelt er nødvendigt.
PEFC og FSC®
NSH NORDIC er PEFC og FSC® certificeret, hvilket er din sikkerhed for at købe produkter i træ med god samvittighed. Når du køber et PEFC og FSC® certificeret produkt, er du med til at sikre, at der ikke bliver fældet mere træ end skoven kan reproducere.
elretur
NSH NORDIC er medlem af elretur, som er en privat forening, der i 2005 blev dannet af brancheforeningerne for elektriske og elektroniske produkter i Danmark med henblik på håndtering af producentansvaret for sine medlemsvirksomheder. elretur har til formål inden for lovgivningen vedrørende producentansvaret at varetage medlemsvirksomhedernes interesser og forpligtelser, herunder ikke mindst at forestå indsamling og oparbejdning af de udtjente produkter.
Produkter
NSH NORDIC kan som de eneste i Norden tilbyde PVC-fri plastbelagt havehegn med 15 års overfladegaranti. Hegnet er udviklet med fokus på holdbarhed og kvalitet og leveres med en lang levetid, der sikrer et stabilt og ensartet udtryk over mange år.